Vi passer haver, grønne arealer og bygninger, fordi det ser pænt ud og holder værdien. Men der ligger faktisk en voksende mængde forskning bag, der peger på, at grønne omgivelser og et velholdt hjem ikke bare er æstetik. Det hænger sammen med sundhed, trivsel, koncentration og endda ejendomsværdi. Denne side samler nogle af de stærkeste videnskabelige fund inden for de områder, der berører vores arbejde, med direkte henvisninger til de oprindelige studier, så du selv kan gå til kilden.

Det er værd at sige med det samme: forskningen herunder er international og handler om grønne omgivelser, havearbejde, indeklima og vedligehold i bred forstand. Den er ikke en måling af MEN-Service eller af enkelte kunder, og den lover ikke bestemte resultater for den enkelte. Den viser nogle generelle, gentagne sammenhænge, som forskere på anerkendte institutioner har fundet, og som vi synes er værd at kende, fordi de berører præcis det, vi arbejder med.

Om kilderne og hvordan vi bruger dem

Vi henviser kun til studier fra anerkendte universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabelige tidsskrifter, blandt andet Harvard, University of Exeter, University of Michigan, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og forskere tilknyttet den amerikanske skovmyndighed (US Forest Service), publiceret i tidsskrifter som Science, Nature-familien og Environmental Health Perspectives. Hvor vi citerer ordret, er det tydeligt markeret som citat og gengivet på originalsproget (engelsk), så ordlyden ikke forvanskes. Resten er skrevet med vores egne ord og med en henvisning til, hvor oplysningen kommer fra. Alle kilder er linket både løbende i teksten og samlet nederst.

Tid i grønne omgivelser hænger sammen med sundhed og trivsel

Et af de mest citerede nyere studier på området kommer fra et forskerhold ledet af University of Exeter Medical School. I en undersøgelse af knap 20.000 mennesker i England, offentliggjort i Scientific Reports i 2019 (White m.fl.), fandt forskerne en tydelig sammenhæng mellem at bruge mindst 120 minutter om ugen i naturen og at rapportere god sundhed og høj trivsel.

Forfatterne skriver ordret i studiets sammendrag:

“Compared to no nature contact last week, the likelihood of reporting good health or high well-being became significantly greater with contact ≥120 mins (e.g. 120–179 mins: ORs [95%CIs]: Health = 1.59 [1.31–1.92]; Well-being = 1.23 [1.08–1.40]).”

(White m.fl., 2019, ordret citat)

Med andre ord: de, der havde mindst to timers kontakt med naturen om ugen, var markant mere tilbøjelige til at rapportere godt helbred og høj trivsel end dem uden naturkontakt. Et interessant detalje, som forskerne fremhæver, er, at det ikke gjorde nogen forskel, om de 120 minutter blev opnået på én lang tur eller fordelt over flere korte besøg, og at sammenhængen holdt på tværs af alder, køn og sociale grupper. Det understøtter en pointe, vi kender fra hverdagen: regelmæssig, lille kontakt med det grønne tæller.

Naturen, stress og koncentration

To studier fra University of Michigan kobler grønne omgivelser direkte til stress og koncentration.

Det første, af Berman, Jonides og Kaplan, blev offentliggjort i Psychological Science i 2008. Forsøgsdeltagere klarede opgaver, der måler koncentration og hukommelse, bedre efter en gåtur i naturlige omgivelser end efter en tur i bymæssige omgivelser. Forskerne forklarer det med, at en bymæssig gade hele tiden kræver, at man aktivt holder opmærksomheden (for eksempel for ikke at blive påkørt), mens naturen giver hjernens rettede opmærksomhed mulighed for at hvile og restituere.

Det andet, ledet af MaryCarol Hunter, blev offentliggjort i Frontiers in Psychology i 2019. Her målte forskerne stresshormonet kortisol i spyt hos deltagere, der løbende tog en kort “naturpille” i deres hverdag. Resultatet var, at den største stressreduktion pr. tid blev opnået ved 20 til 30 minutters ophold i naturlige omgivelser. Det er en konkret, lavpraktisk pointe: man behøver ikke en hel skovtur for at få en målbar effekt, et kvarters tid til en halv time i grønne omgivelser rykker.

Selv udsigten til det grønne ser ud til at betyde noget

En af de mest berømte og tidlige undersøgelser på feltet er Roger Ulrichs studie fra 1984, offentliggjort i det ansete tidsskrift Science. Ulrich sammenlignede patienter, der kom sig efter samme type operation, og hvis eneste væsentlige forskel var udsigten fra hospitalsstuen. Patienter med udsigt til træer og natur havde kortere indlæggelsesforløb og fik færre stærke smertestillende midler end patienter med udsigt til en murstensvæg.

Studiet er gammelt og lille, og det skal læses som det, det er, men det har været startskuddet til et helt forskningsfelt og bliver stadig citeret bredt. Pointen, der er blevet bekræftet af nyere forskning siden, er, at selv det at have grønt at se på ser ud til at have en effekt på mennesker.

Mere grønt i nærområdet, lavere dødelighed

Et af de stærkeste folkesundhedsstudier på området kommer fra Harvard T.H. Chan School of Public Health. I undersøgelsen “Exposure to Greenness and Mortality in a Nationwide Prospective Cohort Study of Women” (James m.fl.), offentliggjort i Environmental Health Perspectives i 2016, fulgte forskerne over 100.000 kvinder og målte mængden af grøn vegetation omkring deres bopæl med satellitdata.

Forskerne skriver ordret i resultatafsnittet:

“In fully adjusted models, those living in the highest quintile of cumulative average greenness in the 250-m area around their home had a 12% lower rate of mortality (95% CI: 0.82, 0.94) than those in the lowest quintile.”

(James m.fl., 2016, ordret citat)

Altså: de, der boede i de grønneste omgivelser, havde en 12 procent lavere dødelighed i perioden end de, der boede i de mindst grønne, efter at der var taget højde for andre faktorer. Sammenhængen var stærkest for luftvejs- og kræftdødelighed, og forskerne peger på, at noget af effekten kan forklares gennem bedre mentalt helbred, mere fysisk aktivitet og mindre luftforurening. Det er observationsforskning, der viser en sammenhæng og ikke en simpel årsag, men det er et stort, grundigt studie fra en af verdens førende folkesundhedsinstitutioner.

Havearbejdet i sig selv

Indtil nu har det handlet om at være i eller se på det grønne. Men selve det at arbejde i haven har også været genstand for forskning. I en metaanalyse af Soga, Gaston og Yamaura, offentliggjort i Preventive Medicine Reports i 2017, samlede forskerne resultaterne fra 22 enkeltstudier af havearbejdes betydning for sundhed.

Konklusionen var, at havearbejde var forbundet med en bred vifte af positive sundhedsudfald, og at den positive sammenhæng holdt, også når der blev taget højde for risikoen for, at kun positive resultater bliver publiceret. Det dækker både den fysiske aktivitet, der ligger i at passe en have, og de mentale og sociale sider af det. For mange er haven netop et sted, hvor man både rører sig og kobler af, og forskningen understøtter, at den kombination har værdi.

Haven og biodiversiteten

En velpasset have er ikke kun til glæde for mennesker. Den spiller også en rolle for det dyreliv, der er under pres mange steder, ikke mindst de insekter, der bestøver planter. I studiet “A systems approach reveals urban pollinator hotspots and conservation opportunities” (Baldock m.fl.), offentliggjort i Nature Ecology & Evolution i 2019, undersøgte et forskerhold blomster og bestøvere på 360 steder i fire britiske byer.

Forskerne fandt, at private haver og kolonihaver var egentlige “hotspots” for bestøvere, og at forekomsten af bier og svirrefluer var langt højere i haver end på befæstede, menneskeskabte flader. Det peger på noget, der er let at overse: hvordan vi passer og indretter haver, har betydning ud over vores egen matrikel. Bede med blomstrende planter, en varieret beplantning og lidt plads til det vilde gør en reel forskel for bestøverne, også i en almindelig villahave.

Indeklima, fugt og skimmel: når vedligehold bliver sundhed

Vores arbejde handler ikke kun om det grønne, men også om at holde bygninger tætte og sunde, og her bliver vedligehold til et spørgsmål om sundhed. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgav i 2009 et samlet sæt retningslinjer, “WHO guidelines for indoor air quality: dampness and mould”, baseret på en gennemgang af forskningen foretaget af et stort hold internationale eksperter. Du kan finde dem hos WHO, og selve offentliggørelsen er omtalt i WHO’s nyhed fra 2009.

WHO skriver ordret om risikoen:

“occupants of damp or mouldy buildings, both private and public, have up to a 75% greater risk of respiratory symptoms and asthma.”

(WHO, 2009, ordret citat)

Og om, hvad man skal gøre ved det:

“the guidelines recommend the prevention or remediation of dampness- and mould-related problems to significantly reduce harm to health.”

(WHO, 2009, ordret citat)

Sagt med vores egne ord: fugt og skimmel i en bolig er ikke bare et kosmetisk problem, men forbundet med en markant øget risiko for luftvejssymptomer og astma, og det vigtigste værktøj imod det er at forebygge og udbedre fugten. Det er præcis dér, udvendigt vedligehold kommer ind. Tagrender, der leder vandet væk, en facade og en sokkel, der holder vandet ude, og træværk, der er tæt, er ikke bare med til at holde huset pænt. De er en del af at holde fugten ude, og dermed en del af et sundt indeklima. Vil du læse mere om den praktiske side, har vi en samlet gennemgang af udvendigt husvedligehold og af fugt udefra og forebyggelse.

Æstetik, vedligehold og ejendomsværdi

At et velholdt hjem og en passet have har værdi, ved de fleste intuitivt. Men det er faktisk også målt. Forskere tilknyttet den amerikanske skovmyndighed (US Forest Service), Donovan og Butry, undersøgte i studiet “Trees in the city: valuing street trees in Portland, Oregon”, offentliggjort i Landscape and Urban Planning i 2010 (også tilgængeligt via US Forest Service), hvad træer betyder for boligpriser.

Ved hjælp af en såkaldt hedonisk prismodel fandt de, at gadetræer i gennemsnit lagde omkring 8.870 dollars til en boligs salgspris og reducerede den tid, boligen var til salg, med knap to dage, og at effekten endda smittede af på nabohusene. Tallene er amerikanske og handler specifikt om gadetræer i Portland, så de skal ikke oversættes direkte til danske kroner eller til enhver have. Men retningen er klar og bekræftes af lignende forskning: træer, grønt og et velholdt udeareal er ikke en ren udgift, men noget, der hænger sammen med, hvad en bolig er værd og hvor hurtigt den sælges.

Det rimer på det, vi ser i praksis. Det første indtryk af en ejendom dannes udefra, ved indkørslen, facaden og de grønne arealer, før nogen er kommet indenfor. Et velplejet ydre signalerer en ejendom, der er passet, og det gælder både private hjem og erhverv.

Hvad det betyder i praksis

Når man lægger forskningen sammen, tegner der sig et billede, der går igen på tværs af vidt forskellige studier og institutioner. Grønne omgivelser og tid i naturen hænger sammen med bedre trivsel, mindre stress og bedre koncentration. Mere grønt i nærområdet er endda koblet til lavere dødelighed i et stort folkesundhedsstudie. Selve havearbejdet er forbundet med sundhedsgevinster, og en velpasset have gavner samtidig biodiversiteten. På bygningssiden er fugt og skimmel forbundet med konkrete sundhedsrisici, som forebyggende vedligehold er med til at holde nede. Og et velholdt udeareal og træer er koblet til ejendomsværdi.

For en husejer eller en virksomhed i Aars og Vesthimmerland er pointen ikke, at en slået plæne i sig selv gør nogen rask. Pointen er, at grønne omgivelser og et velholdt hjem ser ud til at have en værdi, der rækker ud over det rent visuelle, og at det derfor giver god mening at passe det. Det er netop det, vi hjælper med: at holde haver, grønne arealer og bygninger, så de både er pæne, sunde og holder deres værdi.

Vil du have din have eller ejendom passet af en lokal virksomhed, der kender forholdene i Vesthimmerland, kan du læse mere om vores haveservice og vores ejendomsservice eller bede om et uforpligtende tilbud.